Gammel og skræmmende eller hot og ung - hvordan spiller remediering og intertekstualitet en rolle i Twilight-sagaen?

Hej bloggen,

Vi håber at I alle passer på jer selv og jeres kære i Corona-krisen. 

Til denne uge har vi arbejdet med den elskede bog- og filmserie “Twilight”, som sagtens kan siges at være en historie om århundredets episke romance.

I nedenstående blogindlæg vil vi redegøre for begreberne ‘remediering’ og ‘intertekstualitet’ og have fokus på disse i vores analyse af “Twilight”.

Vi inviterer jer til at komme med konstruktive kommentarer i kommentarfeltet og til at svare på et meget vigtigt spørgsmål: “Er du Team Edward eller Team Jacob?” <3.

Ifølge Bolter og Grusin handler begrebet remediering, om at medier repræsenteres i andre medier. Remediering er, når man genskaber og/eller omstrukturerer indholdet fra et medie til et andet. I de fleste tilfælde kræver remediering at der gøres nogle kommunikationsmæssige overvejelser, så man både bibeholder det oprindelige indholds “ånd” men samtidig ændrer det i takt med nye mediers krav.   

Intertekstualitet betegner det mangesidige og dynamiske forhold som er mellem medietekster. Intertekstualitet er når tekster eller historier snakker sammen, og handler om, at der er sammenhæng mellem alle medietekster der anvendes. 

Intertekstualitet foregår ud fra konventioner og har ifølge Fisk to retninger: horisontalt og vertikalt.

Det horisontale skal forstås som tekster der ikke er i et formelt hierarki. Her er tekster beslægtede gennem genrer, karakterer og indhold. Det vertikale trækker på hierarki, altså hvor en “tekst” er det vigtigste, som de andre “tekster” refererer til. Det vil altså sige, at den horisontale og vertikale intertekstualitet kan mødes om en central medietekst.

Man kan sige at der er en forbindelse mellem remediering og intertekstualitet, i den forstand at når et medie remedieres, det kan fx være en en bog som bliver til en film, så ændres mediet, men nogle af temaerne og funktionerne vedholdes. Altså da bogserien “Twilight” blev filmatiseret, var det både mediet der ændredes fra bog til film, men der var også et element af  intertekstualitet i den forstand at filmene drog på bøgerne for indhold og historie. Det kan altså være svært at adskille de to begreber fuldstændigt.

Som vores centrale medietekst har vi valgt den populære Twilight saga. Denne medietekst er både udgivet som bøger og efterfølgende kom filmene til. Twilight bøgerne og de efter indspillede film er beslægtede via den horisontale retning herunder genrer, karakterer og indhold. 

Twilight hører under genren fantasy samt romance. Dette gør naturligvis, at folk danner sig et billede af, hvordan genren bliver visualiseret, da fantasy og romance har nogle bestemte elementer, der skal indgå i genrerne. Dette skaber derfor en forventning fra seernes side, da de kan skabe paralleller fra andre film eller serier, der indgår i samme genrer. Derudover har folk også en forventning om, hvordan vampyrene ser ud - der er oftest en generalisering om at vampyrer ser skræmmende ud. I Twilight filmene har man valgt at gå uden om forventningerne, da man har valgt at fremstille dem som flotte teenagers. Her har man altså valgt at ændre i vampyrernes udseende i takt med remedieringen. 

Der opstår en form for intertekstualitet i forbindelse med twilight's hovedkarakterer Bella, Jacob og Edward som alle går igen på tværs af de to medietekster. Karaktererne i filmene har samme navne og agerer i samme relationsforhold, som de gør i bøgerne. Visse ændringer kan dog ses i  forbindelse med Kristen stewart's karakter Bella Swan. Her ses et eksempel på remediering fra bog til film. Karakteren Bella bliver i bogen beskrevet som lyshåret, udadvendt og hendes karakter fremstår her meget lys og optimistisk, hvorimod hun i filmen fremstår langt mere dyster, seriøs og indelukket samtidig med at hun har mørkt hår. Denne forholdsvis store ændring af en af hovedpersonerne sker formentlig for derved bedre at integrere karakteren Bella og tilpasse hende til det forholdsvise dystre og mørke Twilight univers, som filmen foregår i. Altså bruges ideen om Bella Swan både i bøgerne og i filmen, men skift i medie gør at der bliver foretaget mindre ændringer for at karakteren bedre passer til det nye medie.

I forhold til intertekstualitet, så kan elementer af dette ses ved at Twilight ikke har opfundet vampyrer, men bygger videre på ideen om disse. Konceptet ‘vampyrer’ er flere hundrede år gammelt og siden det opstod er det blevet genanvendt på mange forskellige medier. Når Twilight bruger konceptet om vampyrer i deres fortælling, snakker den altså sammen med mange andre tekster som har brugt og udviklet konceptet før Twilight. 

På den vertikale akse kan vi orientere os om kvaliteten af den primære tekst igennem sekundære tekster. Et eksempel kunne være anmeldelser skrevet af enten professionelle filmanmeldere eller ganske almindelige mennesker. Et populært medie hertil er IMDb som er den største film database der indeholder både konkrete informationer og anmeldelser. Herigennem kan brugerne hjælpes til at navigerer rundt blandt forskellige tv-serier og programmer. Der er også mulighed for sekundære tekster gennem fankultur, hvor f.eks. memes kan skabe en konsensus om en bestemt fortolkning.