Deltagelseskultur i "Mads og Monopolet"

Hej bloggen,

Vi håber at i stadig passer på hinanden i denne corona-tid.

I denne uge kommer blogindlægget til at handle om deltagelseskultur og vi vil sætte begrebet i sammenhæng med radioprogrammet “Mads og Monopolet”, et program hvor man som lytter kan ringe ind og lufte en problemstilling, hvor et monopol bestående af forskellige personer tager stilling til dette.

Deltagelseskultur er en del af Web 2.0 hvor indhold ikke længere er produceret og publiceret alene af enkeltpersoner men i stedet ændres kontinuerligt af alle brugere på en deltagende og samarbejdsvillig måde. Deltagelseskultur er ifølge Jenkins interessen for at deltage aktivt og giver større og nemmere adgang for at udtrykke sig demokratisk og kunstnerisk. Begrebet deltagelseskultur lægger sig op ad begrebet intertekstualitet idet det handler om det der ligger mellem teksterne og hvad der binder dem sammen. 

I “Mads og Monopolet” er producenterne (studieværterne) afhængige af deltagerne/forbrugerne (de mennesker som ringer ind med deres bekymringer). I denne sammenhæng kan man altså sige, at deltagerne faktisk holder meget af magten, da hele programmets præmis er bygget op omkring brugernes deltagelse. Hvis ingen mennesker ringede ind, var der ikke nogen problemer at diskutere og programmet ville være dødt.

Deltagerne som ringer ind, har magt i forhold til indholdet, i den forstand at de er med til at bestemme hvilke emner der skal behandles. Hvis en mand som ringer ind vil snakke om hans kones utroskab, så kommer programmet til at handle om hans kones utroskab. Dog holder producenterne også magt når det kommer til at styre indholdet. Når man ringer ind til “Mads og Monopolet” bliver man ikke sendt direkte til studieværterne og live radio. Man kommer først i kontakt med en anden medarbejder som skal vurdere, om den problematik som man står med, er værdig til at blive diskuteret i radioen. Det er altså kun godkendte problematikker og emner som rent faktisk ender med at blive diskuteret i radioprogrammet. Denne frasortering er producenternes måde at bevare deres magt på og ikke lade radioprogrammet være fuldstændigt brugerstyret. Herudover har monopolet en form for magt idet de har mulighed for at stille ledende spørgsmål til deltageren der ringer ind og hermed føre emnet i en lidt anden retning, hvis det bliver nødvendigt.

Konstant bliver både deltagers problematik og monopolets svar/råd fortolket af resten af lytterne og man kan til tider have en uvished om hvorvidt problematikken som deltager ringer ind med, er sand eller falsk. Det er en mulighed at ringe ind med et “falsk” problem for at få et godt eller sjovt program stablet på benene og samtidig udfordre panelet i den anden ende. Igen er dette et tegn på, at deltager altså er med til at forme hvordan programmet udfolder sig. Dog har det ingen betydning for resten af lytterne om problemet er sandt eller falsk, så længe det ikke kommer ud til de resterende lyttere.

For at fremme deltagernes inklusion samt responsivitet benytter Mads og Monopolet sig af deres Facebook-side. Radioværten Mads Steffensen opfordrer lytterne til at diskutere og komme med forslag til de enkelte dilemmaer som er blevet fremlagt i løbet af dagens program. Som det kan ses på nedenstående billeder bliver der inden hvert radioprogram på programmets Facebook-side lagt et post op hvori holdet bag radioprogrammet fortæller hvem der sidder i panelet den gældende dag. Derudover opfordrer de igen lytterne til at diskutere og byde ind på dilemmaerne i nedenstående kommentartråd.
Ved at benytte sig af facebook øger radioprogrammet muligheden for lytternes aktive deltagelse og lytterne kan derved dele personlige erfaringer og gode råd, i forbindelse med de dilemmaer som bliver diskuteret i monopolet.

Det bliver evident, at en nem måde at øge brugernes deltagelsesmuligheder med hensyn til “Mads og Monopolet” ville være at skrotte frasorteringen og forhåndsvurderingen af folks problematikker. Dette ville dog ikke nødvendigvis være en god ide. Men hensyn til radioprogrammet, så har de kun x antal minutter at snakke i og det ville derfor være mest gunstigt for deres program at de fortsat udvælger de mest passende problematikker at diskutere. Dog kunne de øge deltagelsesmulighederne på deres Facebook-side ved at opfordre folk til at fremstille deres problematikker og lade andre brugere diskutere dem.