Facebook - hvad kan det bruges til?

Hej og velkommen tilbage til bloggen.

Dette blogindlæg vil gennemgå en affordance-analyse på en selvvalgt medietekst. I indlægget vil der blive skabt et overblik over mediegenrens affordances samt hvilke constraints den pågældende medietekst er designet med. 

Affordances er et begreb som bruges til at beskrive mulighedsrum forstået som et gensidigt forhold mellem aktør og objekt. Teorien tager udgangspunkt i biologien og er et begreb som er blevet håndteret på forskellige måder, af forskellige teoretikere hvilket kan gøre det svært at præcisere. Affordances siger noget om hvad en ting kan, og hvilke muligheder der er til rådighed for brugeren.

Den valgte medietekst er her Facebook, da det er en platform som de fleste kender og har erfaring med. 

Facebook er et socialt medie som kan tilgås på flere forskellige måder, både som hjemmeside og via app.

Sociale medier er ofte præget af nogle typiske affordances, herunder søgefunktion som kan bruges til at opsøge venner, bekendte eller endda fremmede. Derudover er der meget typisk mulighed for kommunikation mellem mennesker, ofte i form af chat, opkald eller videochat eller alle tre. Det er ofte også muligt at dele tanker, ideer, billeder, hverdagsbegivenheder m.m. i form af posts som kan likes og/eller kommenteres af andre mennesker. Stories fungerer som noget lignende, hvor der for en kort periode lægges en video eller et billede ud som så kan ses af andre. 

Facebook indeholder alle de ovennævnte affordances, men er et specielt socialt medie i det at Facebook også kan anvendes til andre ting, som ikke nødvendigvis er så typisk for genren.

Specielt for Facebook er blandt andet at det kan bruges til at spille mange forskellige videospil, Facebook ‘Marketplace’ kan bruges til at sælge alt fra brugte møbler til tøj, der kan oprettes begivenheder som både kan være private eller åbne for alle brugere og der kan sendes digitale invitationer for at spare på papiret.

Affordances kommer også an på om brugeren opfatter dem eller ej. Det kan godt være at facebook udbyder videochat, men hvis en bruger ikke indser dette, er det ikke meget værd for lige netop det individ. Altså kan man sige at forskellige at forskellige segmenter har forskellige affordances til rådighed alt efter hvilke de opfatter.

Professor Aske Kammer skelner mellem et medias potentiale og et medies aktualitet. “Potentialities, on the one hand, refer to that which the medium can do or can be used for; actualities, on the other hand, refer to that which it is actually used for” (Kammer, 2018). 

Et eksempel på denne skelnen kunne være at mange ældre mennesker som ikke er vokset op med sociale medier, lærer kun at bruge to eller tre af Facebooks funktioner. Det kan være at de spiller spil og bruger chat til at holde kontakten med børnebørnene. Altså vil en sådan ældre bruger kun opleve at Facebook har to-tre affordances. 

En teenager ville derimod ofte opleve at Facebook har flere affordances da de er vokset op med sociale medier og forstår at udnytte flere af Facebooks funktioner.

Facebook er som mange andre medietekster præget af nogle forskellige constraints. 

Constraints kan ses som værende begrænsninger som guider brugen af mediet.

Ifølge professor Donald A. Norman, findes der kulturelle, psykiske og fysiske ‘constraints’. En kulturel constraint ville være sådan noget som konventioner, på Facebook kunne det fx være at en kulturel konvention er at man ikke skal slå et nøgenbillede op på sin profilside, har man en stor trang til at sende et nøgenbillede til kæresten skal det foregå over privat chat.

Det at Facebook har så mange affordances kan være en stor fordel for de generationer som er vokset op med sociale medier og som får glæde af mange funktioner samlet et enkelt sted. Det kan dog blive et problem for ældre mennesker som kan have svært ved at gennemskue de forskellige affordances.

For at have videre arbejdet med affordance-analysen af Facebook, havde det været en god ide at få noget kvantitativt materiale i form af spørgeskemaer. På denne måde ville vi kunne undersøge de forskellige aldersgruppers brug af Facebook i stedet for at komme med generaliseringer.